Unikke rammer kræver unikke løsninger.
Mindet 10 er et fredet lokale, hvor der ikke måtte ændres på hverken højde, form eller arkitektoniske detaljer. Derfor stod bygherre med en udfordring: Hvordan skaber man et behageligt lydmiljø uden at gå på kompromis med bygningens kulturarv?
Løsningen blev Arku.
Med udgangspunkt i de eksisterende buede hvælvinger udviklede vi en tilpasset version af vores akustikloftpaneler. Panelerne blev formet og monteret på en måde, så de følger rummets originale arkitektur – uden at ændre på helhedsindtrykket.
Resultatet er et lokale, hvor akustikken er markant forbedret, og hvor bygningens oprindelige æstetik stadig står intakt.