Arku styrker organisationen med Tina Snedker Kristensen som Strategisk Partner, Markedsudvikling og medlem af bestyrelsen. Tina skal bidrage til virksomhedens videre udvikling og skalering i B2B-markedet.
Med mere end 30 års erfaring fra byggebranchen og dokumenterede resultater inden for vækst, positionering og udvikling af stærke brand- og forretningspositioner får Tina Snedker Kristensen en central rolle i Arkus fortsatte vækstrejse.
Tina skal bidrage til Arkus videre udvikling og skalering i B2B-markedet med fokus på at styrke virksomhedens position med afsæt i akustik, design, cirkularitet og dokumentation.
I stedet for tunge loftsystemer og komplekse processer udvikler Arku lette akustiklofter i genanvendt PET med fokus på design, hurtig montering og en mere enkel måde at bygge på.
Som Strategisk Partner, Markedsudvikling tilknyttes Tina Arku og indtræder samtidig i virksomhedens bestyrelse. Sideløbende fortsætter hun sin konsulentvirksomhed BuildDirection, hvor hun hjælper virksomheder og organisationer med brandingstrategi, bæredygtighedsstrategi og cross border-positionering.
Om samarbejdet siger Co-founder & Adm. Direktør i Arku, Simon Tind Salling:
"Tina bringer en stærk kombination af erfaring, strategisk forståelse og brancheindsigt. Samtidig får vi en profil, der har dokumenteret erfaring med at omsætte stærke fortællinger og bæredygtige ambitioner til forretningsmæssige resultater. Byggebranchen er klar til nye løsninger inden for akustik. Tina har været med til at flytte markedet før, og den erfaring bliver afgørende for os i den næste fase."
Tina Snedker Kristensen ser et stærkt match mellem sin egen erfaring og Arkus ambitioner:
"Akustik, design og cirkularitet er områder, jeg gennem mange år har arbejdet med og brænder for. Jeg ser et stort potentiale i Arkus løsninger, og jeg glæder mig til at blive en del af Arkus rejse og bidrage til virksomhedens udvikling og vækst. Det interessante ved Arku er kombinationen af æstetik, enkelhed og en tilgang, der rammer stærkt ind i de behov og forventninger, vi ser udvikle sig i markedet."
Fakta om Arku Akustiklofter
-
Dansk startup inden for akustikløsninger. Arturel, der udvikler akustiske løsninger til vægdekoration, er investor i Arku.
-
Udvikler akustiklofter med fokus på design, funktion og ansvarlige materialevalg
-
Produkterne er udviklet med et cirkulært afsæt og indeholder en høj andel genanvendt PET
-
Designudtrykket er inspireret af nordisk designtradition med referencer til 70’erne og et tidløst nordisk udtryk
-
Fokus på æstetiske akustikløsninger, der kombinerer design, funktion og enkel installation
-
Ambitionen er at skabe smartere løsninger med en direkte, enkel og ærlig tilgang til produkter, rådgivning og samarbejde
-
Læs mere om Arku: www.arku.dk
Fakta om Tina Snedker Kristensen
-
Indtræder som Strategisk Partner, Markedsudvikling og medlem af Arkus bestyrelse
-
Tilknyttes Arku som Strategisk Partner, Markedsudvikling og fortsætter sideløbende arbejdet i konsulentvirksomheden BuildDirection
-
Mere end 30 års erfaring fra byggebranchen, heraf 27 år hos Troldtekt A/S med ansvar for marketing, kommunikation og bæredygtighed
-
Dokumenterede resultater inden for vækst, positionering og udvikling af stærke brand- og forretningspositioner
-
Sideløbende driver Tina konsulentvirksomheden BuildDirection og hjælper virksomheder og organisationer med brandingstrategi, bæredygtighedsstrategi og cross-border positionering
-
Læs mere om Tina og BuildDirection: www.builddirection.dk
Download pressemeddelse
Download billede
Yderligere information
Simon Tind Salling Co-founder & Adm. Direktør i Arku
T: +45 2112 4115 / E: simon@arku.dk
Tina Snedker Kristensen, Strategisk Partner, Markedsudvikling i Arku
T: +45 2390 7910 / E: tina@arku.dk